Her kan du finde viden om, hvordan og hvorfor kræft opstår, og hvordan man undersøger og behandler det. Du kan også finde statistik om kræft.
På listen her kan du finde viden om din specifikke sygdom og behandlingen af den:
Det er almindeligt at opleve ventetid i forbindelse med en kræftsygdom. Vi har samlet nogle idéer og erfaringer fra andre patienter, som måske kan inspirere dig til at håndtere ventetiden bedst muligt.
Håndtér ventetidenDu kan nemt glemme, hvad du vil spørge om, når du først sidder hos lægen. Og måske er det svært at formulere konkrete spørgsmål, der kan give dig svar på det, der bekymrer dig. Her finder du forslag til, hvad du kan spørge lægen om:
Samtale med lægenFå korte svar på forskellige spørgsmål og myter om kræft.
Se flere spørgsmål og svarJa
Men lyt til kroppens signaler.
Som udgangspunkt kan du træne, så meget du vil og helst mindst 30 min. om dagen. Dog kan det have betydning, om du er i aktiv behandling eller ej. Hvis du er i behandling med kemoterapi, er det vigtigt, at du er opmærksom, på om din behandling påvirker din almentilstand. De dage, hvor du ikke føler dig helt frisk, er det bedre med en gåtur end en løbetur.
Tag gerne en snak med din praktiserende læge eller læge og personale på hospitalet om, hvor meget du må motionere, og om der er noget, du skal være opmærksom på. De kan fortælle dig, om der er noget, du skal tage højde for.
Det er dokumenteret, at motion under kræftbehandling giver øget fysisk styrke, et bedre psykisk velbefindende, mindre udpræget træthed (fatigue) og generelt en bedre livskvalitet.
Nej
Problemer og ubalance i hverdagen giver ikke kræft.
En af de sejlivede myter er, at man får kræft af ubalance eller hårde faser i livet som for eksempel uløste konflikter, skilsmisse, dødsfald eller ligefrem særlige personlighedstræk. Men undersøgelser viser, at der ikke er en direkte sammenhæng mellem psykologiske faktorer og forekomsten af kræft.
En kræftcelle er altså en biologisk hændelse, en såkaldt mutation. Vores tanker, følelser og problemer kan ikke skabe denne mutation. Hvis man udsættes for en negativ livsbegivenhed, så øger det altså ikke risikoen for kræft.
Der er stor variation i, hvad e-røgen kan indeholde, fordi den kemiske sammensætning af e-væskerne er så forskellig. I e-røg har man målt partikler og en række skadelige stoffer og kemikalier, men der mangler viden om, hvad e-røg gør ved lungevæv og helbredet generelt.
Nikotin medfører afhængighed, påvirker hjerte-kar-systemet, kan medføre nikotinforgiftning og er meget skadeligt for gravide. Og der er er fundet kræftfremkaldende stoffer som formaldehyd og tungmetaller i e-røgen. Der kan også være skadelige effekter af partikler, smagsstoffer og andre indholdsstoffer i e-røgen.
Undersøgelser tyder på, at e-rygning øger risikoen for f.eks. lunge- og hjertesygdomme.