Kroppen den sidste tid
Når man er døende, kan man opleve forskelligt ubehag i større eller mindre grad. I de sidste døgn svækkes kroppens funktioner gradvist. Føle- og høresansen er de sidste funktioner, der forsvinder.
Kroppen i de sidste uger
Nogle døende får symptomer som f.eks. smerter, kvalme, åndenød eller træthed. Nedenfor kan du læse om, hvad du som syg eller pårørende kan gøre ved de fysiske symptomer.
Kroppen i de sidste døgn
Når døden nærmer sig, fungerer alt i kroppen gradvist langsommere og langsommere. Der er ikke længere energi til at tale eller klare så meget. Behovet for og evnen til at spise eller drikke forsvinder.
I de sidste levedøgn vil sanserne svækkes, og den syge vil sove eller døse mere og kan også have svært ved at flytte sig i sengen. Føle- og høresansen er de sidste funktioner, der forsvinder.
Det giver tryghed at være omgivet af mennesker, der kender en
Det kan være svært for den døende at give udtryk for sine behov og ønsker. Derfor kan det være trygt for vedkommende at høre kendte stemmer og vide, at de pårørende og/eller professionelle hjælpere, der er til stede, kender til ens vaner og ønsker.
Nogle holder f.eks. af at få luftet ud og rystet puden, mens andre helst bare vil ligge stille i sengen og har ikke behov for, at der er nogen omkring en hele tiden. Nogle kan lide at blive rørt ved, andre kan ikke lide det.
Det er vigtigt at få gjort tingene for den døende på en måde, som vedkommende selv ville have gjort det på, hvis han eller hun kunne.
Pårørende kan foretage sig ting, som den syge holder af
Det er en god idé, hvis man som pårørende sørger for at foretage sig noget, som den døende holder af. Det kan f.eks. være at spille lidt dæmpet musik eller at læse op af en bog.
Det er godt at spørge den døende, om det er behageligt. Nogle mennesker bliver mere lydfølsomme ved livets afslutning og vil helst have absolut ro.
Det kan også være rart for den døende, at en eller flere sidder ved sengen og taler sammen. Det kan give tryghed ikke at være alene.
Den fysiske omsorg er stadig vigtig. Det kan føles rart at blive frisket op med en fugtig klud i ansigtet og på hænderne, få en nænsom tandbørstning og lidt væde til mund og læber.
Ikke behov for væske eller føde
I de sidste levedøgn er mad og drikke ikke nødvendigt, da kroppen ikke længere kan drage nytte af det. Pårørende er nogle gange bekymrede for, om den døende tørster, men væske er sjældent nødvendigt, da kroppen ikke kan udnytte væsken.
Det kan dog være rart at få fugtet læberne og indersiden af munden. Danskvand kan starte spytsekretionen og forhindre dannelsen af sår og svamp.
Det kan også være en god idé at smøre den syges krop med creme eller at give en blid massage på fødder og ben.
Følesansen og høresansen forsvinder sidst
Følesansen bevares længst i hænder og ansigt, og formentlig er høresansen den sans, der forsvinder til sidst.
Selvom den syge sover eller døser hen, er det derfor vigtigt at sige, hvad man foretager sig, før man gør det. Det kan f.eks. være at sige til, når man kommer ind eller forlader rummet, før man rører ved vedkommende eller ryster puden.
Det er vigtigt at være opmærksom på, at man taler med dæmpet stemme af hensyn til den døende.
De sidste timer inden døden
Høre- og følesansen er de sidste, der forsvinder. Huden kan blive ekstra følsom. Derfor er det især gennem ord og berøring, at pårørende kan vise deres omsorg over for den døende. Det er vigtigt at være påpasselig med ikke at stryge på huden det samme sted og i for lang tid af gangen, da dette kan føles ubehageligt.
Oftest er døden en gradvis tilbagetrækning og udviskningsproces. Du kan som pårørende spørge plejepersonalet om, hvorvidt de kan sige noget om, hvordan forløbet kan forventes at gå.
Det kan være vanskeligt selv for erfarne læger og sygeplejersker at forudsige, hvornår døden indtræder. Der er dog de sidste timer eller døgn nogle tegn på, at døden er nært forestående. Det skyldes, at kroppens funktioner langsomt ophører.