Undersøgelser ved nyrekræft
Ved mistanke om nyrekræft bliver du først undersøgt hos en urolog (urinvejskirurg). Derefter får du som regel foretaget forskellige scanninger af nyrer og urinveje.
Hvis du har blod i urinen, vil lægen især stille spørgsmål, der drejer sig om vandladningen.
Hvis du har smerter i lænden, bliver du spurgt om, hvordan smerterne føles, og hvor de præcist sidder.
Bagefter vil lægen føle på maven for at undersøge, om der er ømhed, hvor nyrerne sidder, eller om der kan føles en knude.
Urin og blod vil også blive undersøgt i et laboratorium.
Du får derefter taget blodprøver og får foretaget forskellige billedundersøgelser eller scanninger.
CT-urografi (røntgenundersøgelser af nyrer og urinveje)
CT-urografi er en højt specialiseret form for røntgenundersøgelse, der ved hjælp af kontraststof kan vise billeder af nyrerne, urinlederne og blæren.
Hvis du har blod i urinen, bliver du som regel først undersøgt med CT-urografi muligvis i kombination med en kikkertundersøgelse af blæren.
Undersøgelserne foregår ved, at du får sprøjtet et kontraststof ind i en blodåre i armen. Kontraststoffet udskilles koncentreret i nyrerne, og da røntgenstrålerne bremses af kontraststoffet, får du en bedre aftegning af nyrerne og nyrehulrummet på scanningsbillederne.
CT-urografi kan blandt andet vise, om du har sten i nyrer og urinveje, om urinen har svært ved at løbe fra nyren, eller om du har en knude i nyren, urinledere eller blære.
Finder lægen tegn på en knude i nyren ved CT-urografi, skal du også have foretaget en CT-scanning af lungerne for at se, om sygdommen har bredt sig uden for nyren. CT-scanningen bruges således til at stadieinddele sygdommen.
I nogle tilfælde kan røntgenlægen ud fra knudens størrelse og udseende på en CT-scanning se, at det drejer sig om en godartet knude, som ikke behøver at blive undersøgt yderligere eller blive fjernet.
Før CT-scanning er det vigtigt, at der er taget en blodprøve, hvor lægen måler de såkaldte nyretal. Det er en måling af stoffet kreatinin, som siger noget om nyrens evne til at rense blodet, og om nyrerne kan tåle at få kontraststof.
Ultralydsundersøgelse og vævsprøve fra nyren
Ved mistanke om kræft i nyren kan du få fortaget en ultralydsundersøgelse af nyren. Ultralydsundersøgelse kan bruges som supplement til en CT-urografi, men kan ikke erstatte den.
Ved hjælp af ultralyd kan lægen se, om det drejer sig om en væskefyldt blære (cyste) eller en egentlig knude.
Hvis der er tale om en lille knude i nyren (mindre end 4 cm) eller hvis lægen kan have mistanke om, at knuden ikke er opstået i selve nyren, men stammer fra en anden kræftsygdom, der har spredt sig til nyren (metastase), vil du få taget en vævsprøve af knuden. Vævsprøven tages ved hjælp af en tynd nål, mens du er lokalbedøvet.
Vævsprøven bliver sendt til nærmere undersøgelse på en patologiafdeling, hvor en læge ved hjælp af et mikroskop vil kunne afgøre, om der er tale om en godartet eller ondartet knude.
Læs mere om ultralydsscanning og vævsprøver:
Undersøgelse af nyrefunktionen - renografi
Hvis du eventuelt skal have fjernet en del af den ene nyre eller hele den ene nyre på grund af kræft, skal man være sikker på, at den anden nyre kan dække den samlede nyrefunktion. Normalt yder hver nyre halvdelen af den samlede nyrefunktion.
Nyrefunktionen undersøges ved hjælp af renografi og nyrefunktionsmåling (kaldes også GFR- måling).
Renografi fortæller om afløbsforholdene, og om hvor godt de to nyrer fungerer i forhold til hinanden. Du får sprøjtet en lille dosis radioaktivt stof ind i en blodåre, og stoffet koncentreres i nyrerne. Lægen kan sammenligne de to nyrers funktion ved at følge, hvor hurtigt stoffet koncentreres og udskilles i de to nyrer. Undersøgelsen varer ca 1,5 time.
Nyrefunktionsmåling (clearance - GFR-måling) undersøger nyrernes evne til at udskille affaldsstoffer. Du får først indsprøjtet et svagt radioaktivt sporstof i en blodåre i armen. Efter 4 timers pause får du taget en blodprøve, og derudfra kan lægen udregne, hvor meget nyren kan rense i timen. Undersøgelsen tager 4-5 timer. Du kan også bestemme nyrefunktionen ved at samle urinen over et døgn.
MR-scanning
MR-scanning kan bruges i stedet for CT-scanning, hvis du ikke kan tåle det kontraststof, der indsprøjtes ved CT-urografi, eller hvis du har dårlig nyrefunktion. Læs mere om MR-scanning:
Scanninger for at undersøge om nyrekræften har spredt sig
Nyrekræft kan sprede sig til andre organer. Hvis nyrekræften spreder sig, sker det hyppigst til lymfekirtler bagtil i bughulen, lunger, knogler, lever og hjernen.
Du får derfor rutinemæssigt foretaget en CT-scanning af lunger og bughule for at se, om der er tegn på spredning.
Har lægen mistanke om spredning, kan det evt. være nødvendigt at få foretaget yderligere undersøgelser, f.eks. PET/CT-scanning eller MR-scanning af ryggen eller hjernen. Læs mere om de forskellige undersøgelser her:
Undersøgelser i forbindelse med operation
En operation er eneste måde at fjerne nyrekræft. Lægerne kan først vurdere en knude i nyrerne endeligt, når der er taget en vævsprøve fra knuden eller den er fjernet ved en operation og bagefter bliver undersøgt i et mikroskop.
Ved operationen får man enten fjernet hele nyren (radikal nefrektomi) eller blot den del af nyren, der indeholder kræftknuden (partiel nefrektomi). Ved operationen kan lægen ofte se, om knuden er vokset uden for nyren, og måske se om den har spredt sig via lymfesystemet til lymfeknuderne i bughulen.
Det fjernede væv eller den fjernede nyre, bliver sendt til undersøgelse
I et mikroskop kan lægen (patologen) vurdere, om der er tale om kræft, hvilken type kræftceller det eventuelt er samt om kræften har spredt sig til lymfeknuderne eller de umiddelbart nærliggende organer.
Der går som regel 6-7 dage, før du får svar, da nyrevævet skal forarbejdes på forskellige måder, inden det kan undersøges i mikroskopet.
Først når svaret fra mikroskopien og de øvrige undersøgelsesresultater er klar, kan du få den præcise diagnose. Ud fra det samlede billede, tager lægerne stilling til, om der er behov for anden behandling udover operationen, og hvilken opfølgning du skal have.