Gå til sygdomsliste

Under behandling

Når du går i gang med en behandling for kræft, er det først og fremmest vigtigt, at du ikke taber dig. I den første tid er det derfor godt at holde øje med, om du spiser nok til at holde normalvægten.

Det er meget forskelligt, hvordan krop og appetit påvirkes under sygdom og behandling. En del kræftpatienter taber sig, andre bevarer den vægt, de har, og nogle tager på af behandlingen.

Hvis du taber dig: Spis mad med højt fedt- og proteinindhold

En del kræftpatienter oplever, at de taber sig meget og kun kan spise små portioner ad gangen. Hvis det er tilfældet, bør du hovedsageligt spise mad, der i små portioner giver dig mange kalorier og protein. Du skal altså – omvendt de normale kostråd – spare på frugt, grønt og fuldkorn og i stedet spise mad med højt indhold af fedt og protein. Find opskrifter og flere gode råd:

Gode råd ved nedsat appetit og vægttab

Hvis du bevarer din normalvægt eller tager på: Spis det samme, som er sundt for alle andre

Hvis du kan spise, som du plejer, og ikke taber dig, så er den mad, der er sund for dig, der har kræft, præcis den samme, som er sund for alle andre. Det er en varieret kost med fokus på fuldkorn, frugt og grønt, fisk og skaldyr, fjerkræ og planteolier.

Det samme gælder, hvis du tager på af behandlingen. Lad være med at gå på slankekur under kræftbehandlingen. Følg i stedet de almindelige kostråd.

Hvad skal du spise, når du har kræft?

Hvis du har problemer med at spise: Du kan have brug for at tilpasse din mad

Kræftsygdommen og -behandlingen kan give gener som f.eks. kvalme, synkebesvær eller smerter i munden, som gør, at du må tage særlige hensyn. Her finder du gode råd, hvis du oplever spiseproblemer:

Problemer med at spise

Kvinde og mand smiler til hinanden i et køkken

Det kan give mere appetit at spise sammen

Pårørende kan hjælpe med at tilberede og servere

Hvis den syge har manglende appetit og taber sig, kan I sammen prøve jer frem med forskellige retter eller nye spisevaner. Måske hjælper det at servere flere små måltider i løbet af dagen.

Som pårørende er det svært at se på, at den syge taber sig og ikke har lyst til at spise, selvom du gør dit bedste for at servere god mad. Den syges behov kan ofte ændre sig. Selvom det er frustrerende, kan du støtte ved at blive ved med at prøve dig frem til mad, som den syge har lyst til og kan spise. Du hjælper også ved at respektere den syges ønsker til mad og drikke, portionsstørrelser og måltidsmønster. 

Læs alt om kost og kræft

Kost til kræftpatienter - forsiden

 
Få hjælp af en rådgiver

Har du eller en af dine nærmeste kræft, kan du få gratis hjælp:

   

Rådgivning