Gå til sygdomsliste

Svagt virkende smertestillende (non-opioider)

Lettere smerter fra knogler, muskler, led eller organerne behandles i første omgang med håndkøbsmedicin, der indeholder paracetamol eller gigtmedicin.

De almindeligst brugte typer af håndkøbsmedicin til lettere smerter er tabletter, der indeholder enten paracetamol eller gigtmedicin (såkaldte NSAID-præparater).

Gigtmedicin (NSAID) er en gruppe af medicintyper, der benyttes som smertestillende og til at dæmpe inflammation i muskler, led og sener.

Gigtmedicin, herunder binyrebarkhormon har ofte en god effekt ved:

  • Knoglemetastaser
  • Kræftsår eller metastaser på huden
  • Strålebehandling
Gigtmedicin må ikke tages samtidig med blodfortyndende medicin

Gigtmedicin kan give øget tendens til blødning. Derfor må man ikke tage gigtmedicin som f.eks. ipren og ibuprofen, hvis man samtidig tager blodfortyndende medicin.

Bivirkninger ved håndkøbsmedicin

Der er ingen bivirkninger ved behandlingen med paracetamol, hvis man holder sig til under fire gram i døgnet. Dog kan nogle mennesker udvikle hovedpine ved længere tids brug.

Nogle får halsbrand og mavesmerter, når de får behandling med gigtmedicin. Her kan mavesyre-hæmmere hjælpe. Vær opmærksom på risikoen for blødning fra mave-tarmkanalen, især ved tidligere mavesår, da disse præparater kan give øget blødningstendens. Risiko stiger, hvis man får høje doser, og hvis man får gigtmedicin igennem længere tid. Desuden kan NSAID-præparater påvirke nyrefunktionen.

Paracetamol og gigtmedicin kan også give kvalme, mavebesvær og hovedpine. I sådanne situationer kan du kontakte din læge, som kan overveje andre muligheder for behandling.


Læs alt om behandling af smerter:

Smertebehandling

 
Få hjælp af en rådgiver

Har du eller en af dine nærmeste kræft, kan du få gratis hjælp:

   

Rådgivning