Gå til sygdomsliste

Almene bivirkninger ved strålebehandling

Strålebehandling rammer ikke kun kræftceller, men påvirker også de raske celler omkring kræftknuden. Det kan for eksempel være hud, slimhinder, muskler, knogler og knoglemarv, men også øjne, hjerne, lunge, nyre, rygmarv alt afhængig af, hvor kræften sidder.

Bivirkningerne deles typisk op i tidlige bivirkninger, som opstår under behandlingen, og senfølger, som opstår eller varer ved efter, strålebehandlingen er slut. De fleste bivirkninger er midlertidige. De forsvinder igen gradvist, når behandlingen er slut, og er oftest forsvundet efter 2-4 måneder.

Hvilke og hvor store bivirkninger, du kan opleve, afhænger af den stråledosis, du får, hvilket område på kroppen, der bliver bestrålet, og af din almene helbredstilstand forud for strålebehandlingen. Bivirkningerne opstår kun fra væv i det område af kroppen, der bliver bestrålet.

Forud for strålebehandlingen vil du blive informeret af en læge og/eller en sygeplejerske om, hvilke bivirkninger du kan forvente i forbindelse med den strålebehandling, du skal igennem.

Tidlige (forbigående) bivirkninger

Bivirkningerne ved strålebehandling kan opstå under strålebehandlingen og varer typisk 1 til 2 uger efter, at behandlingen er ophørt.

Senfølger

I sjældnere tilfælde er bivirkningerne varige (kroniske bivirkninger) og kan vare ved eller opstå måneder og år efter, at strålebehandlingen er afsluttet. Man planlægger strålebehandlingen og dosis meget omhyggeligt, så man så vidt muligt undgår disse bivirkning. Kroniske bivirkninger skyldes varige ændringer i vævet i det bestrålede område. Mange år efter behandlingen kan der i sjældne tilfælde opstå ny kræft, som følge af strålebehandlingen.

Trykkammerbehandling af stråleskader

Generelle bivirkninger ved strålebehandling

De akutte forbigående bivirkninger er skader på celler, der deler sig ofte. Normale celler i hud, slimhinder, hår og knoglemarv fornyer sig oftere end andre celler i kroppen. Derfor bliver disse områder af kroppen især påvirket af strålebehandlingen.

Træthed

Træthed og uoplagthed kan opstå under strålebehandling - dog ofte i mild grad. Oftest viser trætheden sig efter et par ugers behandling. Det er meget forskelligt fra person til person, hvor træt man bliver.

Der kan være mange årsager til trætheden, såsom selve kræftsygdommen, strålebehandlingen plus eventuel kemoterapi, kvalme, smerter, feber, blodmangel, depression, stress, vægttab eller dårlig søvn. Man får ofte strålebehandling op til 5-6 gange om ugen i længere perioder af 4-6 uger. Nogle oplever det stressende at skulle fremmøde på sygehuset så ofte..

Under alle omstændigheder kan det være en god idé at tage sig tid til et ekstra hvil i løbet af dagen, både i den periode man får strålebehandling og i tiden efter endt behandling. Lægerne anbefaler også lettere daglig motion såsom gå- og/eller cykelture

Hvis man føler sig træt, bør man bruge sin energi på at gøre de ting, der er vigtigst for en – og lade andre hjælpe til med f.eks. husarbejde. Flere mindre hvil i løbet af dagen giver fornyet energi og ødelægger ikke så let nattesøvnen som en lang middagssøvn. Det er også en god idé at spise mad med højt næringsindhold.

Trætheden forsvinder gradvist igen efter endt strålebehandling.

Gode råde ved træthed

Hudreaktion

Huden i det bestrålede område kan reagere som ved kraftig solskoldning og blive tør og rød og skalle af. Der kan eventuelt også opstå væskende sår. Resten af huden bliver ikke påvirket. Hudreaktionen vil oftest være mest udtalt sidst i behandlingsforløbet og en til to uger efter endt strålebehandling. Cirka en måned efter sidste behandling vil huden igen være helet. Huden i det bestrålede område kan ændre udseende efterfølgende og enten blive lysere eller mørkere i måneder efter strålebehandlingen, og hos enkelte kan der forekomme vedvarende ændringer.

Hår- og skægvæksten i det bestrålede område vil også blive påvirket, og ofte kommer der aldrig normal hårvækst i området igen.

I mindst et år efter strålebehandlingen skal man undgå direkte sollys på det bestrålede område. Det er derfor vigtigt at beskytte det bestrålede hudområde mod sol med et tørklæde eller løstsiddende tøj samt solcreme med en høj solfaktor. Stramt tøj kan virke generende. Parfume, deodorant, sæbe og barberskum kan forværre hudgenerne. Brug i stedet en elektrisk barbermaskine og mild sæbe uden parfume. Personalet på afdelingen kan give råd og vejledning om hudpleje i forbindelse med behandlingen.

Da jeg fik strålebehandling, kogte jeg kamilleklude og lagde dem på køl. Hver morgen og hver aften fra dag ét lagde jeg en kold kamilleklude på strålestedet. Jeg fik ingen skader på huden. Jeg købte billige vaskeklude og lavede kamillete i en gryde. Kludene fik et opkog og stod så til, de var afkølede, inden de blev vredet godt og lagt i en plastpose.

Kvinde, strålebehandling

Nedsat appetit

I forbindelse med kræftsygdom og behandlingen er det ikke usædvanligt, at appetitten i kortere eller længere perioder bliver mindre. Kroppen har under sygdom og behandling brug for ekstra energi, og derfor er det vigtigt at spise mad med høj næringsværdi.

Det er forskelligt fra patient til patient, hvordan nedsat appetit skal  håndteres. Hør din afdeling, om de tilbyder hjælp fra en diætist under behandlingen.

Gode råd ved nedsat appetit og vægttab

Kost til kræftpatienter

Hårtab

Strålebehandling kan forårsage hårtab i de bestrålede områder. Hvis man f.eks. får strålebehandling mod armhulen, hjernen eller halsen, kan man tabe håret her. Hos de fleste begynder håret at vokse ud igen efter to-tre måneder. Det afhænger af, hvilken stråledosis du får.

Der er eventuelt mulighed for at få tilskud til køb af paryk – spørg personalet på afdelingen.

Gode råd ved hårtab

Påvirkning af knoglemarven

Ved strålebehandling af større rørknogler f.eks. rygsøjle eller større knogler i arme og ben er der risiko for påvirkning af knoglemarven. Lægerne kan kontrollere påvirkningen af knoglemarven ved en blodprøve.

Strålebehandling kan påvirke evnen til at få børn

Hvis strålebehandlingen foregår på reproduktionsorganerne, er der risiko for, at man bliver steril.

Inden strålebehandlingen bør du derfor tale med lægen om denne risiko og muligheden for at blive henvist til relevant fertilitetsafdeling. Dette gælder både for kvinder og mænd. Ved særlig høj risiko for at blive steril af strålebehandling kan piger og kvinder få nedfrosset den ene æggestok med henblik på senere at genoprette evnen til at blive gravid.

Hvis man ønsker at blive far efter endt behandling, er det muligt at få sæd frosset ned i en sædbank til senere brug. Sæden skal fryses ned, inden behandlingen begynder. Det er vigtigt at være opmærksom på, at man som helt ung mand eller stor dreng også kan få tilbuddet om at få sæd opbevaret i en sædbank.

Kvinders muligheder for at få børn

Mænds muligheder for at få børn

Vigtigt at benytte prævention under strålebehandling

Hvis man bliver strålebehandlet mod reproduktionsorganerne, anbefales det, at man bruger sikker prævention ved sex. Dette gælder både mænd og kvinder.  

Sex og strålebehandling

Strålebehandlingen påvirker som regel ikke mænds og kvinders evne til at dyrke sex. Men det er almindeligt, at lysten til sex er nedsat i kortere eller længere perioder. Dette skyldes som regel træthed og bekymring i forbindelse med kræftsygdom og behandling.

Seksualitet

Graviditet og strålebehandling

I meget sjældne tilfælde sker det, at en kvinde er gravid, samtidigt med at diagnosen kræft bliver stillet. Hvis man er gravid og skal have strålebehandling, vil den læge, der er ansvarlig for behandlingen tale hele behandlingsforløbet detaljeret igennem sammen med én og ens partner. Sammen kan man så lægge en plan for det videre forløb. 

Læs alt om strålebehandling:

Strålebehandling - forsiden

 
Få hjælp af en rådgiver

Har du eller en af dine nærmeste kræft, kan du få gratis hjælp:

   

Rådgivning