Gå til sygdomsliste

Sådan foregår strålebehandling

Selve strålebehandlingen kan hverken føles eller ses, men man kan høre en svag summen fra stråleapparatet, når det arbejder.

Strålerne dannes i en særlig maskine – en accelerator. Acceleratoren kan bevæge sig og stråle fra forskellige vinkler, mens man ligger stille.

Du er alene i rummet under behandlingen

Acceleratoren er placeret i et rum med afskærmning, så andre personer ikke bliver bestrålet.

Man er alene i rummet under behandlingen, men personalet holder øje med én under hele behandlingen på en skærm i betjeningsrummet. Man må gerne have et familiemedlem eller en ven med, som kan vente udenfor.

Hvor mange behandlinger, man skal have, afhænger af hvilken type kræft, man har

Det kan være fra én til cirka 56 behandlinger. Som regel foregår strålebehandlingen ambulant. Det vil sige, at man ikke er indlagt under behandlingen, og det betyder, at mange kan passe deres daglige gøremål, mens de er i behandling.

Sygeplejerske holder øje med patient i strålebehandling

Sygeplejerske holder øje med patient i strålebehandling

Mens man er i strålebehandling, bør man undgå at:
  • Fjerne stregerne på huden, der markerer området, der skal bestråles
  • At smøre parfumeret creme på det bestrålede område - brug uparfumeret creme
  • Gå med tøj af uld eller kunststof direkte på det bestrålede område - brug i stedet tøj af bomuld eller silke
  • Tage karbad og svømme i klorvand eller havvand - gå i stedet i brusebad og dup huden tør
  • Bruge parfumeret sæbe, deodorant og plaster på det bestrålede område - brug lunken vand og uparfumeret sæbe
  • Få sol og solarium på det bestrålede område i op til 1 år efter afsluttet behandling
  • Indtage flere antioxidanter, f.eks. c-vitamin og Q10, end hvad man i øvrigt får fra sund kost og en almindelig vitaminpille. Antioxidanter nedsætter effekten af strålebehandling
  • Ryge

Rygning forringer behandlingen

Hvis du ryger, er det en god idé at holde op, inden du skal have strålebehandling, da det nedsætter kræftcellernes evne til at dø og dermed forringer behandlingen.

Undersøgelser har vist, at strålebehandlingen for hoved-halskræft er mere effektiv, hvis man ikke ryger, og at bivirkningerne er færre. Undersøgelser i forhold til andre kræftformer har vist en dårligere overlevelse og en øget risiko for at få en ny kræftsygdom, hvis man er ryger.

Hvis man ikke kan holde op med at ryge, anbefaler nogle afdelinger, at man under alle omstændigheder undlader at ryge i mindst 3 timer før og 3 timer efter en strålebehandling.

Få hjælp til at stoppe

Det kan være meget svært at holde op med at ryge i en periode, hvor man naturligt er mere stresset på grund af sygdom. Men mange finder det godt selv at kunne gøre noget, som har betydning for behandlingsresultatet. Mange hospitalsafdelinger tilbyder forskellige præparater og støtte til rygestop.

Følg linket herunder for at læse mere om rygning under en kræftsygdom. Du kan også finde hjælp til at stoppe, hvis du beslutter dig for det:

Rygestop under en kræftsygdom

Strålebehandling er samlet på få hospitaler i Danmark

Da apparaterne til strålebehandling er komplekse, og behandlingen kræver særligt uddannet personale, er strålebehandling i Danmark ind til videre samlet på kræftafdelingerne på Rigshospitalet, Herlev Hospital, Næstved Sygehus, Odense Universitetshospital, Vejle Sygehus, Aarhus Universitetshospital inklusiv Herning og Aalborg Universitetshospital. 

Dansk Center for Partikelterapi er et nationalt center, der som de eneste i landet giver strålebehandling med protoner. Centeret ligger på Aarhus Universitetshospital. Læs om partikelterapi: 

Partikelterapi

Sådan foregår strålebehandling

Læs alt om strålebehandling:

Strålebehandling - forsiden

 
Få hjælp af en rådgiver

Har du eller en af dine nærmeste kræft, kan du få gratis hjælp:

   

Rådgivning