- A Akut leukæmi (ALL og AML)
- Analkræft (endetarmsåbningen)
- B Binyrebarkkræft
- Binyremarvkræft (fæokromocytom)
- Blodkræft (leukæmi)
- Blærekræft
- Bløddelssarkomer
- Brystkræft
- Brystkræft - inflammatorisk
- Brystkræft hos mænd
- Bugspytkirtelkræft
- E Endetarmskræft
- F Forstadier til kræft
- G Galdeblærekræft og galdegangskræft
- Germinalcelletumorer
- GIST (GastroIntestinal Stromal Tumor)
- Gravid (kræft under graviditet)
- H Hjernetumorer
- Hodgkin lymfom
- Hoved-halskræft
- Hudkræft
- Hudkræft hos organtransplanterede
- K Knoglemarvskræft (myelomatose)
- Knoglemetastaser (spredning)
- Knoglesarkomer
- Kronisk lymfatisk leukæmi (CLL)
- Kronisk myeloid leukæmi (CML)
- Kroniske myeloproliferative sygdomme
- L Leukæmi (blodkræft)
- Leverkræft
- Levermetastaser (spredning)
- Livmoderhalskræft
- Livmoderkræft
- Lungehindekræft (mesoteliom)
- Lungekræft
- Lungemetastaser (spredning)
- Lymfekræft (Hodgkin og non-Hodgkin lymfom)
- Lymfekræft i huden (hudlymfom)
- Læbekræft
- M Mavesækskræft (kræft i mavesækken)
- Metastaser (spredning)
- Modermærkekræft (malignt melanom)
- Mundhulekræft
- Myelodysplastisk syndrom (MDS)
- Myelomatose (knoglemarvskræft)
- N Neuroendokrine tumorer (NET)
- Non-Hodgkin lymfom
- Nyrebækken- og urinlederkræft
- Nyrekræft
- Næse- og bihulekræft
- P Peniskræft
- Prostatakræft (blærehalskirtlen)
- S Sarkomer
- Skeden, kræft i
- Skjoldbruskkirtelkræft
- Spiserørskræft
- Spytkirtelkræft
- Strubekræft
- Svælget, kræft i
- T Tarmkræft
- Testikelkræft
- Thymuskræft (brislen)
- Tolvfingertarmen, kræft i
- Tyktarmskræft
- Tyndtarmskræft
- U Ukendt primær tumor
- Underlivskræft
- Urinrørskræft
- V Vulvacancer (kræft i de ydre kvindelige kønsorganer)
- W Waldenströms makroglobulinæmi (malignt lymfom)
- Æ Æggestokkræft
- Ø Øjne og øjenomgivelser, kræft i
-
Hjælp og viden
- Kræftsygdomme og behandlinger
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
- Om at leve med kræft
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
- Rådgivning og erfaringer
-
»
-
»
-
»
-
»
-
» -
»
-
»
-
Forebyg kræft
- Nedsæt din risiko for kræft
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
- Kampagner
-
»
-
»
-
»
-
»
-
» -
»
-
Forskning
- Center for Kræftforskning
-
»
-
»
-
»
-
»
- Støtte til forskning / Funding
-
»
-
»
-
»
-
»
- Projektsites
-
»
-
»
-
»
-
»
- Nyheder
-
» -
»
-
Nyheder
- Nyheder
-
»
-
»
-
»
- Sociale medier
-
»
-
»
-
»
- Aktiviteter
-
»
-
»
-
»
-
»
- Baggrund
-
»
-
Støt os
- Hjælp os med at hjælpe
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
- Din støtte
-
»
-
»
- Events og arrangementer
-
»
-
Til fagfolk
- Vælg område
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
- Bliv opdateret
-
»
-
»
- Find en ekspert
-
»
- Forside
- Hjælp og viden
- Behandling for kræft
- Forsøgsbehandling
- Hvad er forsøgsbehandling
Facebook
Twitter
LinkedIn- Behandlingsformer
- Pakkeforløb og ventetider
- Bivirkninger og senfølger
- Behandlingssteder
- Alternativ behandling
- Forsøgsbehandling
- Behandling i udlandet
- Ny kræftmedicin
- Information om din medicin
Kun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.
Hvad er forsøgsbehandling
På disse sider kan du læse om, hvad forsøgsbehandling helt generelt går ud på, og hvorfor man bruger forsøgsbehandlinger. Du kan også læse om forsøgsfaser, lodtrækning i forsøg, forsøgstyper og forsøgsbehandling til børn.
Hør Morten Mau Sørensen, overlæge på Rigshospitalet, forklare, hvad forsøgsbehandling går ud på (3:03).
Hør Morten Mau Sørensen, overlæge på Rigshospitalet, forklare, hvad forsøgsbehandling går ud på (3:03).
Forsøgsbehandling - helt overordnet
Få en introduktion til, hvad forsøgsbehandling går ud på, hvilke mål der typisk er med et forsøg, og hvilke fordele der er ved at deltage.
Forsøgsbehandling og eksperimentel behandling
Ordene ’forsøgsbehandling’ og ’eksperimentel behandling’ bruges ofte om den samme type behandling. Nemlig behandling til patienter, der deltager i et godkendt lægevidenskabeligt forsøg med flere deltagere.
Eksperimentel behandling kan dog også være ikke-afprøvet behandling, der sættes i værk uden at være led i et forsøg, fordi der ikke er andre behandlingsmuligheder. Det er behandling, som lægerne sammensætter til en enkelt patient. Læs mere:
Faser i forsøgsbehandling
Udvikling af nye behandlingsmetoder og ny medicin sker i forskellige faser. Læs om de forskellige forsøgsfaser et nyt stof går igennem, inden det bliver godkendt til standardbehandling.
Lodtrækningsforsøg og blindede forsøg
I nogle forsøg trækker en computer lod om, hvilken behandling de enkelte patienter får. Læs om hvordan lodtrækningsforsøg fungerer, hvorfor man gør det, og hvorfor det ikke er så farligt som det lyder.
Forskellige forsøgstyper
Der findes forskellige typer forsøg med forskellige formål. Læs om nogle af de forskellige forsøgstyper.
Forsøgsbehandling til børn
Forsøgsbehandling til børn adskiller sig fra forsøgsbehandling til voksne. Læs hvordan her:
Behandling på eksperimentelle enheder
Det kan være en mulighed, at man bliver henvist til behandling på en eksperimentel enhed på et offentligt hospital i Danmark. Her kan du læse om behandling på de eksperimentelle enheder:
Læs artikel fra medlemsbladet: tæt på kræft
Jens Elmquist har myelomatose og deltager i et vaccinationsforsøg, som skal forhindre, at knoglemarvskræften kommer igen.