- A Akut leukæmi (ALL og AML)
- Analkræft (endetarmsåbningen)
- B Binyrebarkkræft
- Binyremarvkræft (fæokromocytom)
- Blodkræft (leukæmi)
- Blærekræft
- Bløddelssarkomer
- Brystkræft
- Brystkræft - inflammatorisk
- Brystkræft hos mænd
- Bugspytkirtelkræft
- E Endetarmskræft
- F Forstadier til kræft
- G Galdeblærekræft og galdegangskræft
- Germinalcelletumorer
- GIST (GastroIntestinal Stromal Tumor)
- Gravid (kræft under graviditet)
- H Hjernetumorer
- Hodgkin lymfom
- Hoved-halskræft
- Hudkræft
- Hudkræft hos organtransplanterede
- K Knoglemarvskræft (myelomatose)
- Knoglemetastaser (spredning)
- Knoglesarkomer
- Kronisk lymfatisk leukæmi (CLL)
- Kronisk myeloid leukæmi (CML)
- Kroniske myeloproliferative sygdomme
- L Leukæmi (blodkræft)
- Leverkræft
- Levermetastaser (spredning)
- Livmoderhalskræft
- Livmoderkræft
- Lungehindekræft (mesoteliom)
- Lungekræft
- Lungemetastaser (spredning)
- Lymfekræft (Hodgkin og non-Hodgkin lymfom)
- Lymfekræft i huden (hudlymfom)
- Læbekræft
- M Mavesækskræft (kræft i mavesækken)
- Metastaser (spredning)
- Modermærkekræft (malignt melanom)
- Mundhulekræft
- Myelodysplastisk syndrom (MDS)
- Myelomatose (knoglemarvskræft)
- N Neuroendokrine tumorer (NET)
- Non-Hodgkin lymfom
- Nyrebækken- og urinlederkræft
- Nyrekræft
- Næse- og bihulekræft
- P Peniskræft
- Prostatakræft (blærehalskirtlen)
- S Sarkomer
- Skeden, kræft i
- Skjoldbruskkirtelkræft
- Spiserørskræft
- Spytkirtelkræft
- Strubekræft
- Svælget, kræft i
- T Tarmkræft
- Testikelkræft
- Thymuskræft (brislen)
- Tolvfingertarmen, kræft i
- Tyktarmskræft
- Tyndtarmskræft
- U Ukendt primær tumor
- Underlivskræft
- Urinrørskræft
- V Vulvacancer (kræft i de ydre kvindelige kønsorganer)
- W Waldenströms makroglobulinæmi (malignt lymfom)
- Æ Æggestokkræft
- Ø Øjne og øjenomgivelser, kræft i
-
Hjælp og viden
- Kræftsygdomme og behandlinger
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
- Om at leve med kræft
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
- Rådgivning og erfaringer
-
»
-
»
-
»
-
»
-
» -
»
-
»
-
Forebyg kræft
- Nedsæt din risiko for kræft
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
- Kampagner
-
»
-
»
-
»
-
»
-
» -
»
-
Forskning
- Center for Kræftforskning
-
»
-
»
-
»
-
»
- Støtte til forskning / Funding
-
»
-
»
-
»
-
»
- Projektsites
-
»
-
»
-
»
-
»
- Nyheder
-
» -
»
-
Nyheder
- Nyheder
-
»
-
»
-
»
- Sociale medier
-
»
-
»
-
»
- Aktiviteter
-
»
-
»
-
»
-
»
- Baggrund
-
»
-
Støt os
- Hjælp os med at hjælpe
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
- Din støtte
-
»
-
»
- Events og arrangementer
-
»
-
Til fagfolk
- Vælg område
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
- Bliv opdateret
-
»
-
»
- Find en ekspert
-
»
- Forside
- Hjælp og viden
- Kræftformer
- Metastaser (spredning)
- Knoglemetastaser
- Undersøgelser
Facebook
Twitter
LinkedInKun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.
Undersøgelser for knoglemetastaser
Man kan blive undersøgt for metastaser i knoglerne ved hjælp af blodprøver, røntgenundersøgelse, CT-scanning, MR-scanning eller knogleskintigrafi eller ved at få taget en vævsprøve (biopsi) af knoglen.
Blodprøver
Man får taget blodprøver, for at lægen kan undersøge, om der er noget unormalt i blodet – f.eks. forhøjet kalkindhold, blodmangel eller nedsat antal blodplader. Blodet undersøges også for at udelukke, at der er tale om andre sygdomme.
Røntgen
Normalt tager lægen et røntgenbillede af den knogle, hvor der er mistanke om, at der kan være en metastase. Man vil ofte kunne se en knoglemetastase på et almindeligt røntgenbillede. Ofte tager lægen også et billede af lungerne for at se, om kræften har spredt sig dertil.
CT-scanning
Ved en CT-scanning er det muligt at få foretaget en mere detaljeret undersøgelse. Lægen kan som regel se små metastaser, der ved en almindelig røntgenundersøgelse ikke kan ses tydeligt.
MR-scanning
MR-scanning er den mest effektive (følsomme) metode til at give et præcist billede af knoglemetastaser.
En MR-scanning viser metastasernes størrelse og placering. Disse oplysninger kan være vigtige, hvis lægen skal tage en vævsprøve af metastasen.
MR-scanning er også en vigtig undersøgelsesmetode ved behandling af tryk på nerverne i rygmarven (medullært tværsnitssyndrom).
Se film om, hvordan en MR-scanning foregår. 7:46 min.
Se film om, hvordan en MR-scanning foregår. 7:46 min.
Knogleskintigrafi
Knogleskintigrafi er en undersøgelsesmetode, hvor man får en indsprøjtning med et radioaktivt stof (en isotop). Det radioaktive stof binder sig til de steder, hvor der er størst aktivitet i knoglerne. På den måde kan lægen se de steder i knoglen, hvor der sker ændringer.
Efter indsprøjtningen kan lægen med et særligt kamera se de steder i knoglen, hvor ændringerne sker. En lang række tilstande vil kunne ændre knoglen – f.eks. slidgigt, følger efter stød, brud og lignende. Lægen kan derfor blive nødt til at undersøge årsagen til ændringerne nærmere (f.eks. ved almindelig røntgenundersøgelse eller CT-scanning), før man ved, om der er tale om knoglemetastaser.
Vævsprøve (biopsi)
I nogle tilfælde kan det være nødvendigt at få taget en vævsprøve (biopsi) af det syge område i knoglen. Billeder fra CT- og MR-scanning er en stor hjælp, når lægen skal tage en vævsprøve. Vævsprøven bliver ofte taget ved en lille operation, hvor man er i fuld bedøvelse.
I andre tilfælde er det tilstrækkeligt med en såkaldt nålebiopsi. Her bliver man blot lokalbedøvet, mens lægen tager en lille prøve af vævet med en nål. Man behøver ikke at være indlagt for at få taget en nålebiopsi.
Vævsprøven bliver sendt til nærmere undersøgelse under mikroskop for at se, om den indeholder kræftceller. Det tager 1 til 2 uger, før man får svar, da prøven først skal bearbejdes på forskellig måde.
Læs alt om knoglemetastaser
Sidst ændret:11.09.2017
Overlæge, dr.med. Claus Kamby
Hvis kræften kommer igen
Om reaktioner på tilbagefald og om mulighederne for behandling.
Rådgivning
Ring til Kræftlinjen, skriv til Brevkassen eller find den nærmeste kræftrådgivning.
Til pårørende
Hvordan støtter man som pårørende en kræftpatient bedst, mens man også passer på sig selv?