- A Akut leukæmi (ALL og AML)
- Analkræft (endetarmsåbningen)
- B Binyrebarkkræft
- Binyremarvkræft (fæokromocytom)
- Blodkræft (leukæmi)
- Blærekræft
- Bløddelssarkomer
- Brystkræft
- Brystkræft - inflammatorisk
- Brystkræft hos mænd
- Bugspytkirtelkræft
- E Endetarmskræft
- F Forstadier til kræft
- G Galdeblærekræft og galdegangskræft
- Germinalcelletumorer
- GIST (GastroIntestinal Stromal Tumor)
- Gravid (kræft under graviditet)
- H Hjernetumorer
- Hodgkin lymfom
- Hoved-halskræft
- Hudkræft
- Hudkræft hos organtransplanterede
- K Knoglemarvskræft (myelomatose)
- Knoglemetastaser (spredning)
- Knoglesarkomer
- Kronisk lymfatisk leukæmi (CLL)
- Kronisk myeloid leukæmi (CML)
- Kroniske myeloproliferative sygdomme
- L Leukæmi (blodkræft)
- Leverkræft
- Levermetastaser (spredning)
- Livmoderhalskræft
- Livmoderkræft
- Lungehindekræft (mesoteliom)
- Lungekræft
- Lungemetastaser (spredning)
- Lymfekræft (Hodgkin og non-Hodgkin lymfom)
- Lymfekræft i huden (hudlymfom)
- Læbekræft
- M Mavesækskræft (kræft i mavesækken)
- Metastaser (spredning)
- Modermærkekræft (malignt melanom)
- Mundhulekræft
- Myelodysplastisk syndrom (MDS)
- Myelomatose (knoglemarvskræft)
- N Neuroendokrine tumorer (NET)
- Non-Hodgkin lymfom
- Nyrebækken- og urinlederkræft
- Nyrekræft
- Næse- og bihulekræft
- P Peniskræft
- Prostatakræft (blærehalskirtlen)
- S Sarkomer
- Skeden, kræft i
- Skjoldbruskkirtelkræft
- Spiserørskræft
- Spytkirtelkræft
- Strubekræft
- Svælget, kræft i
- T Tarmkræft
- Testikelkræft
- Thymuskræft (brislen)
- Tolvfingertarmen, kræft i
- Tyktarmskræft
- Tyndtarmskræft
- U Ukendt primær tumor
- Underlivskræft
- Urinrørskræft
- V Vulvacancer (kræft i de ydre kvindelige kønsorganer)
- W Waldenströms makroglobulinæmi (malignt lymfom)
- Æ Æggestokkræft
- Ø Øjne og øjenomgivelser, kræft i
-
Hjælp og viden
- Kræftsygdomme og behandlinger
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
- Om at leve med kræft
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
- Rådgivning og erfaringer
-
»
-
»
-
»
-
»
-
» -
»
-
»
-
Forebyg kræft
- Nedsæt din risiko for kræft
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
- Kampagner
-
»
-
»
-
»
-
»
-
» -
»
-
Forskning
- Center for Kræftforskning
-
»
-
»
-
»
-
»
- Støtte til forskning / Funding
-
»
-
»
-
»
-
»
- Projektsites
-
»
-
»
-
»
-
»
- Nyheder
-
» -
»
-
Nyheder
- Nyheder
-
»
-
»
-
»
- Sociale medier
-
»
-
»
-
»
- Aktiviteter
-
»
-
»
-
»
-
»
- Baggrund
-
»
-
Støt os
- Hjælp os med at hjælpe
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
- Din støtte
-
»
-
»
- Events og arrangementer
-
»
-
Til fagfolk
- Vælg område
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
- Bliv opdateret
-
»
-
»
- Find en ekspert
-
»
- Forside
- Hjælp og viden
- Kræftformer
- Metastaser (spredning)
- Lungemetastaser
Facebook
Twitter
LinkedInKun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.
Lungemetastaser
Kræft, der har spredt sig til lungerne, kalder man lungemetastaser. Læs her om symptomer, undersøgelse og behandling af lungemetastaser.
Lungemetastaser består af samme slags kræftceller, som den oprindelige kræftform.
Det vil sige, at lungemetastaser, der stammer fra f.eks. brystkræft, består af brystkræftceller. Dette har betydning for valg af behandling.
Her kan du læse en kort version af teksterne om lungemetastaser.
Om lungemetastaser
Lungemetastaser er kræft, der har spredt sig til lungerne. Læs mere om lungernes funktion og om hvor i lungen, der kan opstå metastaser:
Årsager til lungemetastaser oftest ukendt
Lungemetastaser skyldes, at kræft et andet sted i kroppen har spredt sig til lungerne. Medfødte lungelidelser og infektioner øger ikke risikoen. Læs mere om mulige årsager:
Lungemetastaser giver ikke altid symptomer
Har man haft kræft, bør man gå til lægen, hvis man oplever stikkende brystsmerter, hoste, slim og opspyt eventuelt med spor af blod, åndenød eller andre symptomer fra lunger og luftveje, der varer mere end 2 uger.
Hvilke undersøgelser skal der til?
Undersøgelser for lungemetastaser kan bestå af røntgenundersøgelse, CT-scanning, PET/CT-scanning eller kikkertundersøgelse af lungerne (bronkoskopi) med vævsprøve.
Behandlingen afhænger af, hvilken oprindelig kræftform lungemetastaserne stammer fra
Formålet er at helbrede eller at lindre symptomer (oftest smerter) og forebygge komplikationer. Behandlingen kan være operation, strålebehandling, kemoterapi, antihormonbehandling eller anden medicinsk kræftbehandling.
Ved tilbagefald vil behandlingen som regel være kemoterapi
Risikoen for at få tilbagefald af lungemetastaser afhænger af, hvilken kræftsygdom man har haft, og af den behandling man tidligere har fået.
Livet med lungemetastaser
Det er meget forskelligt, hvordan man har det, mens man får behandling for lungemetastaser, og efter behandlingen er færdig. Her kan du læse om bl.a. kost, familieliv, arbejde og reaktioner under og efter et kræftforløb.
Kontrol efter behandlingen
Når man er færdig med behandlingen for lungemetastaser, bliver man som regel tilbudt at komme til regelmæssig kontrol.
Lungemetastaser er ikke det samme som lungekræft
Kræft, der har spredt sig til lungerne fra et andet sted i kroppen, kaldes lungemetastaser.
Kræft, der er opstået i lungerne, kaldes lungekræft, og tumoren i lungen kaldes primær tumor. Læs mere om symptomer, undersøgelse og behandling af lungekræft her:
Sidst ændret:20.08.2018
Overlæge Erik Jakobsen (kirurg) og overlæge, ph.d. Anders Mellemgaard (onkolog), Dansk Lunge Cancer Gruppe.
Hvis kræften kommer igen
Om reaktioner på tilbagefald og om mulighederne for behandling.
Rådgivning
Ring til Kræftlinjen, skriv til Brevkassen eller find den nærmeste kræftrådgivning.
Til pårørende
Hvordan støtter man som pårørende en kræftpatient bedst, mens man også passer på sig selv?